PerB Cars
Gå tilbage Senest opdateret: 30.09.20

7 tips til bedste vedligeholdelse af din leasing-bil

Splitleasing af Audi A7 - PerB Cars
God vedligeholdelse af din leasing-bil er vigtigt, hvis du vil sikre din drømmebil bedst muligt mod et ekstraordinært værditab. Det kan i værste fald føre til en ekstraregning, den dag leasingperioden er slut.

Samtidig bliver det ekstra lækkert at køre i din drømmebil, når den er ren, pæn og velholdt. Det giver større køreglæde og et mere præsentabelt indtryk

En velholdt bil er altid en ekstra fryd at køre i. Og har du leaset bilen, er der en ekstra god grund til at gøre noget ud af vedligeholdelsen. For derved reducerer du effektivt risikoen for, at bilen får et ekstraordinært værditab.

Det ses heldigvis forholdsvist sjældent at bilerne ikke bliver vedligeholdt. For når du er kommet ud at køre i din drømmebil, er det da klart, at du passer ekstra godt på den.

Samtidig har vi hos PerB Cars nok en mere realistisk indstilling til, hvilket slid og hvor mange småskrammer der kan komme på en bil ved normal brug, end mange af vores kollegaer i branchen.

Selvom du sikkert allerede ved, hvordan du passer godt på en bil, har vi samlet et par gode råd og fiduser, som du med fordel kan tage med i din vedligeholdelsesrutine.

TIP NR. 1

Regelmæssig vask er som æblet, der holder lægen væk

Du vil efter endt leasingperiode have muligheden for at tegne en ny leasingaftale på bilen. Den vil typisk løbe over 12 eller 24 måneder alt efter bilens værdi og alder samt hvad dit eget ønske er.

Her vil det være restværdien i bilen, og det forventede værditab i den nye leasingperiode, der ligger til grund for beregningen af din førstegangs- og månedlige leasingydelse.

Det vil typisk give dig en billigere leasingaftale, fordi bilens værdi er lavere. Samtidig vil værditabet normalt være lavere, når bilen er blevet en smule ældre i forhold til en helt eller næsten ny bil.

Er det løsningen for dig, beregner vi den nye leasingaftale på nøjagtig samme måde, som vi gjorde med den første aftale.

Audi A7 splitleasing - PerB Cars

TIP NR. 2

Tjek for tjære- og harpikspletter

En af de ting der kan skade lakken på din bil, er de små tjære- og harpikspletter som du nemt kan få på bilen, når du kører rundt i den. Får de lov at sidde længe på lakken, kan det ses som affarvede pletter, den dag de kommer af.

Så gør det til en del af din ugentlige vedligeholdelsesrutine lige at løbe lakken over for den slags pletter. De kan nemt fjernes med forskellige midler der kan købes i biludstyrsbutikker. Mange vaskehaller inkluderer også et middel til at fjerne den slags pletter. Men desværre er det langt fra alle, der bliver fanget af vaskehallens børster.

Så tjek og fjern manuelt, hvis du vil være helt sikker.

TIP NR. 3

Hold øje med olien – også på moderne biler

Slitagen på motoren kan minimeres ved at sørge for, at du altid kører med korrekt oliestand på bilen. Derfor bør du regelmæssigt tjekke oliestanden manuelt på den gode gammeldags måde – også selv om bilen er udstyret med alt mulig smart elektronik. Det advarer dig nemlig først, når oliestanden er for lav eller er lige ved at være det.

Husk: Det er vigtigt – især hvis du lige har kørt i bilen – at du først trækker oliepinden op, tørrer den af og stikker den ned igen. Træk den derefter op igen og aflæs oliestanden. Derved er du sikker på, at der ikke sidder olie på oliepinden, som giver et forkert aflæsningsresultat.

TIP NR. 4

Skift viskerbladene regelmæssigt

Gode, rene og hele viskerblade giver ikke alene det bedste udsyn når du kører, men de beskytter også bilens for- og bagrude bedre mod ridser og skader fra viskerarmene.

Til det mest almindelige kørselsbehov kan du klare dig med at skifte viskerblade en eller to gange om året. Tjek eventuelt viskerbladene en gang hver måned, for at sikre at de er pæne og uden hakker eller løst gummi. Har de det, skal de skiftes – og sidder der skidt eller andre ting på viskerbladene, skal du tørre dem af.

TIP NR. 5

Husk at ”motionere” bilens air condition

De fleste af de premium-biler vi leaser ud, er udstyret med aircondition eller klimaanlæg. Det er dog ikke alle der bruger det regelmæssigt da det forringer kørselsøkonomien.

Men bruger du ikke din aircondition jævnligt, bliver systemets pakninger, pakdåser og kompressor ikke smurt. Det betyder at effekt og virkeevne forringes.

Så gør det til en vane at køre med bilens aircondition minimum et par gang hver uge. Det behøver ikke være over en længere strækning. 4-5 kilometer er rigeligt til, at alle dele bliver smurt og holdt ved lige.

TIP NR. 6

Undervognsbehandling

En god undervognsbehandling sikrer mod rustangreb og ekstraordinær træring af undervognen. Vi anbefaler dog altid, at du kontakter os for nærmere information om rustbehandlingen af din drømmebil.

TIP NR. 7

Husk at tjekke kilometertælleren regelmæssigt

En anden faktor som for alvor kan udløse en grim efterregning den dag din leasingaftale udløber, er overkørte kilometer. De giver et øget værditab på bilen, og udløser derfor en efterregning på ca. 1,50 kr. pr. overkørte kilometer – alt efter hvilken leasingkontrakt du har tegnet.

Så husk at tjekke kilometertælleren hver gang, du alligevel er i gang med din vedligeholdelsesrutine. Er dit kørselsbehov steget, er det en god ide at kontakte os. Så kan vi regne en ny leasingydelse på bilen. Derved kan du undgår, at de ekstra kørte kilometer løber op i en gigantisk efterregningen.