PerB Cars

Sådan vælger du den rigtige erhvervsleasing

Læs mere om de forskellige former for erhvervsleasing.

Generelt har de fleste firmaer to forskellige behov for biler: Gulpladebiler til brug for udekørende teknikere, håndværkere og lignende, og biler på hvide plader til kørende sælgere og andre medarbejdere som har brug for at besøge kunderne i forbindelse med deres arbejde.

Begge biltyper kan med fordel leases i stedet for at købes med traditionel finansiering.

Gulpladebil til erhvervsmæssig befordring


Har dit firma udekørende teknikere eller håndværkere, driver I erhvervsmæssig personbefordring, eller har I jeres egne vogne til at køre varer ud til kunderne? 

Så kan I med fordel lease den nye erhvervsbil med en erhvervsleasingaftale i stedet for at vælge en traditionel finansiering. Derved kan du trække leasingydelsen og alle andre udgifter til bilen fra – endda inkl. moms. Men kun, hvis bilen udelukkende bruges til erhvervsmæssig befordring.

Leasingaftalen indgås for en 1, 2 eller 3-årig periode baseret på det antal kilometer, som I forventer at køre i perioden. På baggrund af dette beregner vi en førstegangs- og en efterfølgende månedlig leasingydelse, som dækker det forventede værditab på bilen i leasingperioden. 

Bliver der kørt flere kilometer end der indgår i aftalen, afregnes de til en fast pris pr. kørte kilometer – enten årligt i leasingperioden eller samlet ved leasingperiodens afslutning. Samtidig kan der komme en ekstraregning, hvis slidtagen på leasingbilen er større end forventet.

Hvidpladebil til blandet befordring


Skal bilen bruges af firmaets sælgere, direktion eller andre, der skal anvende bilen til både erhvervsmæssig og privat befordring, er fradragsmulighederne mere begrænsede ved almindelig leasing. Samtidig bliver medarbejderen beskattet af fri bil, ganske som hvis bilen var finansieret på tradtionel vis.

Her kan vi med en splitleasingaftale fjerne beskatningen af fri bil for medarbejderen. For med en splitleasingaftale deles firma og medarbejder om leasingydelsen i forhold til, hvor stor en procentdel af de kørte kilometer, der køres privat. Samtidig bliver det muligt at trække leasingydelsen og eventuelle andre udgifter ved bilen fra inkl. moms i firmaet.

Kombineres splitleasing med flexleasing af en nyere, brugt bil fra udlandet, kan det give både dig selv og dine medarbejdere nogle rigtig lækre premium-biler at køre i til en pris for medarbejderen, der ikke er meget højere end de månedlige afdrag på en almindelig familiebil.

Igen kan der komme efterregninger på ekstra kørte kilometer og ved ekstra slidtage.

Den praktiske udformning af leasingen

En erhvervsleasing aftale kan sammensættes efter disse 4 modeller:

Flexleasing


Her betaler du kun værditab og registreringsafgift for bilen i leasingperioden!

  • Du kan få drømmebilen til en meget lavere pris
  • Kan anvendes ved alle 3 leasing former
  • Kan aftales som operationel eller finansiel leasing

Sæsonleasing


Her får du to biler på samme aftale, som du kun betaler for i den sæson, hvor du køre i dem.

  • Sportsvogn om sommeren og SUV om vinteren
  • En særlig aftale, hvor du får 2 biler på samme aftale
  • Kan anvendes ved alle leasingformer

Operationel leasing


Svarer til at leje bilen, fordi leasingselskabet køber den efter leasingperioden.

  • Du står ikke med ansvaret for at skulle sælge bilen
  • Erhvervsfradrag for både moms og leasingydelse
  • Kan anvendes på alle former for leasingaftaler

Finansiel leasing


Her står du for at anvise en køber til bilen, efter leasingperiodens afslutning.

  • Sælg bilen til den restværdi som fremgår af aftalen
  • Mulig økonomisk gevinst ved salg af bilen
  • Erhvervsfradrag for både moms og leasingydelser

Det skal du holde øje med, når du erhvervsleaser bilen

Leaser du din næste erhvervsbil, skal du holde øje med nøjagtig de samme ting, som når du leaser en bil privat. For ligesom med privatleasing kan en urealistisk højt sat restværdi i bilen, udløse en uforudset ekstrareging, når leasingperioden er ovre. Samtidig er det vigtigt, at du kender kørselsbehovet for bilen – og reagerer på det, hvis du opdager, der er kørt mere, fordi dit kørsesbehov har ændret sig i leasingperioden.

Når du erhvervsleaser en bil, kan du vælge enten en finansiel eller operationel leasingaftale. Forskellen på de to aftaler handler om, hvem der står med bilen, når leasingperioden er forbi.


Start her: Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Sørg for ren besked om leasing periodes afslutning

Vælger du en operationel leasingaftale, afleverer du bare bilen igen, ganske som hvis du havde lejet den. Her kan der så komme en efterregning, hvis du har kørt flere kilometer end leasingaftalen omfattede. Samt, hvis bilens stand er forringet væsentligt i forhold til det forventede.

Vælger du en finansiel leasingaftale, står du ved leasingperiodens ophør med en bil, som du enten kan vælge at sælge, genlease eller bytte til en anden leasingbil. Igen kan der komme en ekstraregning for ekstra kørte kilometer, ligesom ekstra slidtage enten bliver afregnet til leasingfirmaet eller mærkes på salgsprisen, hvis du selv vælger at afhænde bilen.

Er den anslåede restværdi realistisk?


Nogle leasingselskaber lokker nye kunder til ved at sætte en urealistisk høj restværdi på bilen. Derved bliver det forventede værditab mindre på papiret.

Derfor kommer du til at betale både en lavere førstegangs- og lavere månedlig ydelse gennem hele leasingperioden.

Til gengæld kan du se frem til en ofte klækkelig efterregning, når leasing perioden er fordi, fordi leasingselskabet ikke har kunnet sælge bilen til den forventede restværdi. Altså venter den egentlige udgift ved leasingaftalen som en kedelig overraskelse, den dag leasingperioden er forbi.

Den oplevelse får dig næppe til at vælge det leasingfirma en anden gang.

Tjek kontrakten og om afgifterne er betalt


Der findes desværre også leasingselskaber, som anvender ulovlige kontrakter, eller som forsøger at svindle med registreringsafgiften. Det første kan stille dig dårligere rent juridisk ved leasingperiodens udløb. Tilsvarede kan det sidste medføre, at din bil pludselig bliver deponeret af SKAT, indtil leasingselskabet har betalt korrekt registreringsafgift.

Vil du sikre dig mod ulovlige kontrakter, kan du enten bede FDM eller din advokat gennemgå leasingkontrakten. De leasingkontrakter, som vi anvender hos PerB Cars, er baseret på anbefalinger fra både FDM og SKAT. Så hos os er du stillet godt både rent forbrugerretsmæssigt og skattemæssigt.

Vil du undersøge, om der er betalt korrekt registreringsafgift, og om alle andre afgifter på bilen, kan du kontakte SKAT. Indgår forsikring og grøn ejerafgift i din leasingaftale, kan du slå bilens nummerplade op på tjekbil.dk for at se, om disse er betalt. Samtidig kan du se, om der er nogen, der har pant i bilen, samt hvilket dansk registreringsnummer bilen eventuelt har haft før.

Per B. Christensen - CEO PerB Cars ApS

Ærlig erhvervsleasing hos PerB Cars

Hos PerB Cars gør vi os ekstra umage med at beregne den rigtige restværdi i din leasingværdi, så du kommer til at betale så korrekte ydelser på bilen, som muligt. Derved risikerer du ikke den samme størrelse efterregninger, som du måske har hørt andre firmaer blive præsenteret for. På den måde er det oftest kun ekstra kørte kilometre, der kan give dig en ekstraregning, når du indgår en erhvervsleasing-aftale med os.

Andre former for finansiering af erhvervsbiler

Ønsker du en mere traditionel finansiering af dine erhvervsbiler, kan vi også hjælpe med det. Vi kan også rådgive dig omkring valg af finansieringsform til dine nye erhvervsbiler, ligesom vi kan være behjælpelig med at finde lige præcis den nyere, brugte premium bil, som du ønsker at erhvervslease.

Så uanset hvilke behov du har for at få finansieret din næste erhvervsbil, kan vi hjælpe dig.